Ramund var sig en bedre mand
|
om han havde bedre kl©¡der
|
Dronningen gav hannem kl©¡der pa stand
|
af blagarn, bast og l©¡der
|
¡°Sadant vil jeg ikke ha,¡± sagde Ramund.
|
¡°Sadant star mig ikke bra,¡± sagde Ramund hin unge
|
|
Ramund gik sig ved salten s©ªstrand
|
der sa han syv j©¡tter stande
|
¡°Tager jeg Ramund pa min mindste hand
|
og kaster ham langt fra lande¡±
|
¡°Det g©ªr ikke ene du,¡± sagde Ramund
|
¡°I ma komme alle syv,¡± sagde Ramund hin unge
|
|
Ramund tog til sit dyre sv©¡rd
|
det han kaldte dymlingen r©ªde
|
Hug han de j©¡tter syv med en f©¡rd
|
at blodet randt dennem til d©ªde
|
¡°Der ligger alle syv,¡± sagde Ramund
|
¡°Alt star jeg her endnu,¡± sagde Ramund hin unge
|
|
Kejseren ud af vinduet sa
|
med angst og sorrigfuld mine
|
¡°Hvo er den mand, i garden mon sta
|
og der sa h©¡sselig grine?
|
¡°Det er mig, jeg har lyst,¡± sagde Ramund
|
¡°Med dig at vov¡¯ en dyst,¡± sagde Ramund hin unge
|
|
Ramund tog til sin store kniv
|
den han kaldte dymlingen dyre
|
Skilte han kejseren ved hans liv
|
at hovedet fl©ªj femten mile
|
¡°Jeg mente den ej bed,¡± sagde Ramund
|
¡°Dog rinder blodet ned,¡± sagde Ramund hin unge
|
|
-----------------
|
Ramund Hin Unge
|
| Tyr |
