Uden Sorrig for det, som svandt
|
Han drager paa nye & farlig F|rd
|
Hans eeneste Sorrig v|re at han intet fandt
|
Som vaer een Taare v|rdt
|
|
Til han Medynk saae
|
I hendes eine, der alt Lius vaer tendt
|
Der al Gl|de snart vaer endt
|
Slig een Pige hellig, vacker
|
Det brustne Blik flacker
|
Hun ki|ndte Haabet brast
|
|
Han viiger for bendes Blik
|
Med een smertelig Mystik
|
Fylder hende mod Hi|rtenski|r
|
|
Med hendes Ild ligger sort & ded
|
Ondskab qvalte hver een Gled
|
Dend hviide Gloe, dend slukte han
|
Men dend ha'r skabt een m|cktig Brand
|
Aff Had & Elskov & tungindigt Haab
|
|
Nyfedt b|res Maanen Frem
|
Ofver det Sind som her bleff refved
|
Aff dend mercke,
|
Magi paa hende efved
|
|
Med r|dde Skrit. mod ham -
|
Dybt berert:
|
|
"Du Diefvlens Sendebud,
|
som b|rer Fryckt fra Mand til Brud,
|
Du Menskehadets reene Styrkedrik,
|
Du n|ring for min Si|l, som der;
|
Gaae ey bort, o Skygge, fer
|
Ieg viiser Ki|ndsler som ieg hafvde Angst
|
For at n|re fer ieg bleff din Fangst"
|
|
On he hunts with sorrow none
|
For what hath passed is gone
|
His sole regret the absence
|
Of desires worthie his teares
|
|
Until he saw pitie in her eyne
|
Where all the light did shine
|
And soone all joie should die
|
Her glazed eyne did wander
|
A mayden pure in grandeur
|
Left alone & lost
|
|
From her eyne he retreats
|
Clad in mournfulle Mysterie
|
He takes her heart in his
|
|
But dark & dead is her light
|
Evil took her fire's breath
|
Her embers were by him devour'd
|
And inside of him a fire buildes
|
Of Hate & Love & Hope so sad
|
|
The Moone comes forth
|
Born anew above her Soule -
|
Stolen here by the dark,
|
Binding Magick of olde
|
|
Frighten'd she nears him,
|
And speakes:
|
|
Thou, messenger of the Devil,
|
Who brings fear into lovers' hearts,
|
Thou, elixir to the hatred of men
|
And air to my Soule, now dying;
|
Leave me not, O shadow,
|
Before I give myself away
|
To these long denied desires,
|
Thy gift to my dying heart
|
|
-----------------
|
Wolf & Passion
|
| Ulver |