Snacket blandt Folck vaer til Bestandighed
|
Om Fuldmaanens Vee & Grue
|
|
Naar det klagede op mod hendes Skiaer
|
Fra Vintrens kolde Eensomhed
|
Da frycktede de at Vargen vaer n|r
|
Vakt vaer dends gamle Mayestet
|
|
Der vaer Degn da nogen meenede at hafve seet
|
I hendes Lius, som han splidder med dend
|
Skygge som han spreer,
|
Skyggen aff een ukiend Mackt
|
Der dend hylede mod sin Gud i infernaldsk Prackt
|
|
Dende Diefvels Herold, han herjede
|
Fra Kandt til Kandt, & mange aff Mande|t forsvandt
|
Paa dend hun lyser, han binder; oc Helveds Ulv,
|
Han dr|ber, medens Afgrunden brager
|
Forbandelsen er her visseligen
|
|
Aff Diefvlen han bleff ski|nked een Gave
|
Der ved Troldom favned han til Ulv
|
Ey vaer han l|nger een Guds Slave
|
Der ved Midnat vandred ofver hule Grave
|
|
Amongst men words went
|
Of the Full Moone's woe.
|
|
When a dirge did rise to Her skylit eye
|
From the lone winter's colde
|
They fear'd that the wolf was nigh
|
Awakened its Majestie of olde
|
|
Nights did pass when men claim'd the saw
|
In Her light that he splits
|
with the shadow he casts
|
The shadow of a force unknown
|
Howling at its God in splendoure infernall
|
|
This Devil's Herolde, he hunted the land
|
And many a man disappear'd
|
Where She shines, he binds; the Wolf of Hell
|
He kills o'ver the rumbling Abyss
|
|
The Curse is certayne
|
|
The Beast below bestowed on him a gift
|
And by Magick he to wolf was bound
|
No more was he a slave to God
|
At midnight treading on hollow grave
|
|
-----------------
|
Wolf & Fear
|
| Ulver |